Kyllingefrikadeller med tamari & sesam
Hashimoto-venlig eller generel antiinflammatorisk eliminationskost
Ingredienser (2-3 portioner)
- 300 g hakket kyllingekød
- 1 stort fed hvidløg, presset
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk Herbamare bouillon (pulver)
- 1 spsk tamari
- 1 tsk honning (fx den rå honning med propolis fra helsekosten)
- Lidt god oliven olie eller ghee hvis du tåler mælkeprodukter til stegning
Sådan gør du
- Bland det hakkede kyllingekød med presset hvidløg, spidskommen og Herbamare bouillon.
- Form farsen til små frikadeller.
- Varm en pande op med lidt olie eller ghee, og steg frikadellerne ved middel varme i 4-5 minutter på hver side, til de er gennemstegte og gyldne.
- Hæld tamari på panden de sidste 1-2 minutter af stegetiden, så frikadellerne får en lækker umamismag.
- Tilsæt honningen, og vend hurtigt frikadellerne rundt, så tamari og honning danner en let, blank glasering. Pas på ikke at lade honningen brænde.
Serveringsforslag
De passer godt sammen med:
- Ovnbagte søde kartofler
- Dampede asparges eller broccoli
- En sprød salat
- Bagt spidskål
De er også rigtig gode kolde i madpakken dagen efter.






