Carla har skabt MonDay for at samle de mentale og fysiske værktøjer, der hjælper os med at glemme tid og sted, og i stedet vende tilbage til den vi er, ren opmærksomhed.

For Carla Mickelborg, som er founder af MonDay, er der for eksempel stor glæde i at vinterbade, fordi hun glemmer sine skuffende og bekymrende tanker. Hun trækker bare vejret, mens endorfinerne suser gennem kroppen.

Du kender måske Carla Mickelborg for sin rolle som Søs i Far til fire, hvor hun medvirkede i seks spillefilm fra 2006-2012.

Efter at have udlevet sin drøm om at være skuespillerinde, indså hun i en coaching-session med sin mor, at hendes drøm om at være skuespiller, havde meget med hendes fantasi – og meget lidt med virkeligheden at gøre.

Derfor valgte hun en anden vej, der i større grad hængte sammen med hendes kerneværdier:

Kreativitet

Begejstring

Ærlighed

Hun uddannede sig herefter til TV & Medietilrettelægger på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, for at tillære sig nye værktøjer til at formidle sine egne budskaber. Og det var under et praktikophold i LA, at hendes karriere som influencer tog fart. Siden da har Carla været drevet til at give sin indsigt videre, og lære andre at vælge glæden i nuet, frem for at hige efter den i en eller anden bestemt form og idé om fremtiden.

Sammen med sin mor og bror etablerede hun goal-setter.com i 2017, som sælger moodboard-kalendere der hjælper folk med at visualisere deres mål og værdier, for at skabe sammenhæng mellem håb for fremtiden og glæden i nuet. I år 2019 udgav Carla sin første bog, Jeg elsker mig selv, som er en kombination af en selvhjælpsbog og en selvbiografi. I 2021 kom hendes anden bog, Hvad er det, du ved? Som handler om at slutte fred med sine forældre, og hendes forhold til sin mor.

Efter at have uddannet sig til GOALS-coach i 2020 begyndte hun at sende live på din Instagram profil hver mandag om selvudvikling. Ideen med at lade mandag være ”min-dag”, og få det bedste ud af mange menneskers hadedag, er nu blevet til et helt livstilskoncept. Carla producerer selv online selvudviklingskurser, madopskrifter, lydmeditationer, bøger og fysiske varer, som alle er med til at højne livskvaliteten og måske endda bevidstheden. Og finder du ikke nok inspiration her, har Carlas også produceret fem podcasts: MonDay Bliss, Skal vi være kærester?, Kærlighedens Mysterier, Mere Mullen og Hvad er det, du ved? Og Som mor siger.

D. 4. maj 2022 blev Carla certificeret Meta mind coach fra Mind Institute. Her lærte hun at anvende metakognitiv terapi som sundhedsfremmende strategi, og værktøjer som går igen i mange af hendes lydmeditationer og online forløb.