Dahl med butternutsquash og sød kartoffel

Dahl serveret på en bund af bagt butternut squash og sød kartoffel - super tilfredsstillende og cremet ret.

Ingredienser:

Dahl:
- 1 spsk olie (f.eks. olivenolie eller kokosolie)
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 stykke ingefær (ca. 2 cm), finthakket
- 1 spsk karrypulver
- 1 tsk gurkemeje
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk korianderpulver
-  1 spsk. grøntsagsbouillon
- 200 g røde linser
- 4 dl vand 
- 1 dåse kokosmælk (400 ml)
- Salt og peber efter smag
- Lidt frisk spinat
- Frisk koriander til pynt
- Citronsaft

Bagt butternut squash og sød kartoffel:
- 1 butternut squash, skåret i tern
- 2 søde kartofler, skrællet og skåret i tern
- 2 spsk olivenolie
- Salt og peber efter smag

Fremgangsmåde:

Bagt butternut squash og sød kartoffel:
1. Forvarm ovnen til 200°C.
2. Placer tern af butternut squash og sød kartoffel på en bageplade.
3. Dryp med olivenolie og krydr med salt, peber. Bland godt.
4. Bag i ovnen i ca. 25-30 minutter, eller indtil grøntsagerne er møre og let gyldne. Vend dem rundt halvvejs igennem bagetiden.

Dahl:
1. Varm olien op i en stor gryde ved middel varme.
2. Tilsæt finthakket løg og steg i 5-7 minutter, indtil det er blødt og gennemsigtigt.
3. Tilsæt hvidløg og ingefær, og steg i yderligere 1-2 minutter.
4. Tilsæt karrypulver, gurkemeje, spidskommen og korianderpulver. Rør godt rundt og lad krydderierne stege i 1 minut.
5. Tilsæt røde linser, og steg lidt med, før du tilføjer kokosmælk, vand og grøntsagsbouillon. Bring blandingen i kog.
6. Skru ned for varmen og lad det simre i ca. 20-25 minutter med låg på, indtil linserne er møre.
7. Smag til med salt og peber evt. citronsaft.

Servering:
1. Fordel de bagte tern af butternut squash og sød kartoffel på tallerkener som en bund.
2. Hæld dahl over grøntsagsbunden.
3. Pynt med frisk koriander og server straks.

Velbekomme!

Mere selvforkælelse