Hel kylling med ovnbagte rodfrugter // Meal prep
Næringsrig mad med bone broth potentiale💪🏼
Der er noget helt særligt over en ret, der både mætter kroppen og giver ro i nervesystemet.
Denne opskrift på hel kylling med ovnbagte rodfrugter er netop dét – næringsrig mad, der føles som at komme hjem.
Den er enkel, dyb i smag og fyldt med gode næringsstoffer – og så gemmer den på en lille ekstra gave: Muligheden for at lave din egen bone broth dagen efter.
Ingredienser
- 1 hel kylling
- 1 økologisk citron
- 3–4 fed hvidløg
- Smør eller olivenolie
- Groft salt
Rodfrugter (brug hvad du har/elsker):
- Græskar (fx hokkaido)
- Gulerødder
- Pastinak
- Rødbeder
- Løg
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 200°C.
-
Klargør kyllingen:
- Dup den tør
- Gnid den ind i smør eller olivenolie
-
Krydr godt med salt
-
Fyld kyllingen:
- Halvér citronen og læg den ind i kyllingen
-
Tilsæt et par fed hvidløg
-
Skær grøntsagerne i grove stykker og læg dem i en bradepande med bagepapir.
Vend dem med lidt olie og salt
- Læg kyllingen ovenpå grøntsagerne
-
Steg i ovnen i ca. 75–90 minutter
til den er gylden, sprød og gennemstegt (Saften skal være klar, når du prikker i den)
Ekstra tip: Lav bone broth på skroget
Gem først og fremmest saften i bunden af bradepanden og hæld det op i en kasereolle med skroget i samt vand så det næsten dækker skroget. Lad det koge ved lavt blus i 3 timer. Drik det som det er eller brug det som bund til en sauce etc.




