Hjemmelavede Bounty-kugler med mørk chokolade
Leder du efter en nem og lækker snack uden unødvendige tilsætningsstoffer? Disse hjemmelavede Bounty-kugler er det perfekte bud. Med få, naturlige ingredienser som kokosmælk, kokosmel og mørk chokolade, får du en sundere version af den klassiske chokoladebar – perfekt som eftermiddagssnack eller sød afslutning på dagen. De er veganske, glutenfri og kan laves på under 30 minutter.
Ingredienser (ca. 10-12 stk):
- 2 dåser kokosmælk
- 3 tsk vaniljesukker
- 200 g kokosmel
- 200 g mørk chokolade (70% eller efter smag)
- Flagesalt til topping
Sådan gør du:
- Rør det stive fra kokosmælken, vaniljesukker og kokosmel sammen i en skål. Konsistensen skal være sammenhængende
- Stil den i fryseren mens du smelter chokolade over vandbad
- Tril massen til små kugler
- Dyp de kolde kokos-kugler i den smeltede chokolade, og læg dem på bagepapir.
- Drys med lidt flagesalt, mens chokoladen stadig er blød.
- Stil dem i køleskabet, indtil chokoladen er helt fast – og nyd
Tip:
Opbevar dem i fryseren, så kan du altid tage et par stykker frem til dessert.