Hjemmelavet granola

Granola, eller mysli som det også hedder på dansk, er nok en af mine yndlings ting at drysse på alt fra yoghurt til chiagrød, smoothiebowls og desserter. Denne er med mandler, da de er super sunde og mætter i lang tid. Og så har jeg brugt æblemos til at søde min granola med, i stedet for sukker. Tre spiseskefulde er nok til at give enhver morgenmad et skud lækkerhed - og tilfredsstiller virkelig min trang til slik.

Jeg elsker at lave hjemmelavet granola, fordi man kan putte sine rester af frø og kerner i, så de bliver brugt. I denne opskrift har jeg for eksempel taget en håndfuld hørfrø i, fordi jeg havde dem tilovers fra et rugbrød jeg bagte. Og sådan kan du selv være opfindsom.

Grundlæggende handler det om at bage sin granola på lav varme i lang tid, så væsken fra æblegrøden fordamper og det hele bliver knasende.

Jeg håber I kan lide opskriften!

INGREDIENSER
1/2 pose grovvalsede havregryn
300 g. mandler og/eller frø (jeg brugte også lidt hørfrø).
1 tsk fint himalayasalt 
revet skal fra en økologisk apelsin 
4 store skefulde kokosolie 
250 g. æblemos

INSTRUKTIONER
Forvarm ovnen til 100 g. 
Hæld alle de tørre ingredienser på en dyb bradepande, og bland dem med hænderne. 
Tilsæt nu æblemos og kokosolie direkte på blandingen. Bland det hele godt med hænderne, hvis varme får smletet kokosolien.
Bag din granola i et jævnt lag. 
Kig til den løbende, da ovne kan varme forskelligt. Min tog 1 time at få bagt sprød ved 100 grader.
Granolaen bliver yderligere sprød, når den afkøles.
Lad granolaen afkøle helt (mindst 45 minutter).


Opbevar din granola i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i 1 til 2 uger eller i en forseglet frysepose i fryseren i op til 3 måneder. 

Mere selvforkælelse