Giv dig selv en velfortjent pause
PRIS 6500,-
Jeg (Carla) har altid forholdt mig ret skeptisk til meditation. Jeg synes det var spild af tid at sidde der med lukkede øjne. Livet er udfordrende nok uden at skulle sidde i skrædderstilling. Jeg synes faktisk det var lidt af en virkelighedsflugt. Men efter at have været på Jesper Westmarks retreat, fordi vi tilfældigvis mødtes til et fotoshoot - har jeg opdaget, at det modsatte er tilfældet. Meditation er dér hvor man lærer at skelne mellem tanker, følelser og krop - og det at være selve iagttageren af alle disse ting. Man lærer med andre ord, at tage ansvar for hvad man holder fokus på i sit liv, og dermed også hvad man skaber og oplever. Hør vores podcast om nuet her
Hvorfor tage på retreat?
Vi ligger som vi har redt. Så hvis dit liv er lidt for kaotisk, og du dybest set ønsker at redde op til et liv med mere nydelse, så kan det at trække sig tilbage (som retreat betyder i krigssammenhæng), være en rigtig god start. Her får du nemlig tid til at være i fred til at være med dig, opleve pauser i tankestrømmen, og du skal ikke selv lave mad, men bare være til. På retreatet vil stilhed, saunagus, meditation og bevægelse skabe rammerne for dyb indre kontakt med den du er, fordi du vil opleve, at du ikke behøver at blive til noget (andet/mere).
I løbet af disse dage guider Carla Mickelborg og Jesper Westmark dig gennem nærværende saunaritualer, hjerteåbnende kakaocermoni og transformerende meditationer og undervisning i den visdom, der kan minde dig om din indre fred.
Et Sjövik retreat er for dig, der vil bruge tiden til fordybelse og mødet med dig selv på en harmonisk og selvudviklende måde.
Programmet for dit retreat er formet således, at der er plads til at nyde den smukke natur, stilhed, bevægelse, lange pauser, gåture, at være alene eller i fællesskab.
Vi er i stilhed mandag og tirsdag fra vi står op og til kl. 13, for at give rum til fordybelse, ro og træningen af, hvad der opstår af stilhed.
Meditationerne bliver lavet på stedet ud fra nuet og den energi der er til stede i gruppen samt naturen, vejret og årstiden.
Meditationerne vil uanset hvad give balance og ro i krop, sind og ånd. Når balancen tager plads i dig, afstemmes du med den energi, der er i dig her og nu.
Vi vil på retreatet rette al opmærksomhed mod vores indre liv - det vil derfor ikke være muligt at bruge computer, litteratur (eller andet, der vil kunne forstyrre stilheden og langsomheden). Som deltager opfordres du til at bede om accept fra dit bagland omkring, at du ikke vil kunne kontaktes under retreatet. Men det er naturligvis okay at have sin telefon på værelset eller til at tage billeder med, hvis du ønsker det (dog ikke af andre, uden deres tilladelse).
Retreatet er både til øvede og nybegyndere, da der både vil være teoretisk undervisning og guidede meditationer med udgangspunkt i gruppens energi.
Hvis vejret tillader det, vil vi bruge naturen, blandt andet vil vi meditere til solnedgangen, samt lave meditation i saunaen. Hovedparten af tiden vil vi dog være i meditationslokalet inde i huset ved søen.
🌿 Programmet for retreatet:
Program:
Søndag:
16-18: Ankomst (Individuel gåtur om søen, tager 1 time)
18-19: Aftensmad og praktiske informationer
19.30-21.30: Saunagus med Carla
Mandag:
07.30: Morgenvækning og citronvand
08– 09: Morgenmeditation med Jesper
09-10: Morgenmad
10-12: Bevægelse og blid yoga med Carla
13: Frokost
14-16: Meditation og undervisning med Jesper
16-18: Sauna med Jesper
19: Aftensmad
20-22: Kakaoceremoni med Carla
Tirsdag:
07.30: Morgenvækning, og citronvand med Carla
8-9:45: Morgensauna med Carla
10: Brunch
10.45 – 11.30: Pakke og gøre rent
11.30 – 12.00: Meditation med Jesper
12.00- 13.00: Afrunding med Carla og Jesper
Tidspunkt:
Søndag til tirsdag – med ankomst søndag kl. 16 og afrejse tirsdag kl. 13.
Sted: En fredfyldt og ødegård i Lammhult, Sverige. Helt nede på jorden, det er ikke luksus, men ægte sommerhus-vibe med alt det basale.
Find vej: Google Maps-link
📍 Kommer du med tog?
Så kan du stå af ved Lammhults Station – skriv til os, hvis du har brug for afhentning der.
🧳 Pakkeliste:
2-4 håndklæder, slippers, badetøj, sengetøj + lagen, varmt og behageligt tøj, løst tøj til meditation, godt fodtøj til gåture, ørepropper. Husk en pose til vådt badetøj og håndklæder og plads i kufferten til din badekåbe, når du skal hjem igen.
💫 Dette retreat er for dig, der længes efter nærvær og ro og – sammen med to guider, der balancerer det feminine og maskuline, det groundende og det udvidende.
Når vi retreater på Sjövik er vi i et tæt samspil med hinanden. Skulle et ord beskrive opholdet på Sjövik, ville det være ’bæredygtighed’, praktisk såvel som medmenneskeligt. Stemningen er varm og afslappet, du kommer ikke til at mangle noget, men forvent ikke et luksus-ophold.
Du bliver indkvarteret enten på dobbeltværelse, 3-4 mands værelser eller på et enkeltværelse, hvis du har ønsket det. Alle værelser er udstyret med dyner og hovedpuder.
Billetter kan kun købes via dette link:
– vi glæder os til at skabe et nærende rum sammen med dig.