Kakaw til ceremoni
Her er min opskrift på Kakaw (kakao der er fermenteret og skabt til Kakao-ceremoni). En invitation til langsomhed og vejviser til hjertets visdom🤎
I fællesskabet — eller alene — får vi mulighed for at skabe et ritual, for at mærke dybere, for at åbne for intuition og for at hvile i det, der allerede er.
Opskrift på varm kakaw fra blenderen
Ingredienser:
- 2 spsk (12 g.) Ceremonial Cacao
- 1 tsk gurkemeje (frisk eller pulver, valgfrit)
- ½ tsk kanel (valgfrit)
- ¼ tsk kardemomme (valgfrit)
- 2-3 dadler eller honning (for sødme)
- 2,5 dl plantemælk (fx kokosmælk, havre- eller mandelmælk)
- 1 dl. vand
- Et nip havsalt
Sådan gør du:
- Varm chokoladen op ved langsom varme.
- hæld mælk og vand i lidt ad gangen.
- Kom alle ingredienser i din blender.
- Vælg suppeprogrammet (eller et program, der kører længe med høj hastighed).
- Blend indtil kakaoen bliver varm og skummende – typisk 5-6 minutter hvis du ikke har opvarmet det før, ellers bare 1-2 min.
- Hæld i din yndlingskop og nyd den krydrede varme drik fx. mens du trækker et englekort eller nyder stilheden.






