Oksesteg med kartoffelmos

Ingredienser:

Til oksestegen og rodfrugter:

  • 1 oksesteg eller bov (ca. 1-1,5 kg)
  • 1 pose Søris rodfrugtmix
  • 2 løg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk rosmarin (tørret eller frisk)
  • 1 tsk timian
  • Salt og peber
  • 2 spsk bouillonpulver eller 1,5 bouillonterninger 
  • 2 kartoner flåede tomater
  • vand 

Til kartoffelmos:

  • 1 kg kartofler
  • 50 g smør
  • 1 dl mælk (eller fløde for en mere cremet mos)
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Forberedelse af oksesteg og rodfrugtmix:

  • Forvarm ovnen til 180°C (varmluft).
  • Lad oksestegen temperere, så den ikke er helt kold, inden du steger den af i lidt olie i en varm jerngryde med låg. Krydder på alle siderne med salt og peber.
  • Tilsæt flåede tomater, krydderi,  bouillon, salt og vand så det næsten dækker hele stegen.
  • Placer låget på gryden og sæt den i midten af ovnen i 2 timer.
  • Skær løgene i både og rodfrugterne i mindre stykker.
  • Tilsæt rodfrugterne i de sidste time.

2. Kartoffelmos:

  • Mens oksestegen er i ovnen, koges kartoflerne i saltet vand i ca. 15-20 minutter, indtil de er møre. Skræl dem derefter.
  • Mos kartoflerne sammen med smør og mælk/fløde, indtil du får en glat og cremet konsistens. Smag til med salt og peber.

3. Færdiggørelse:

  • Når oksestegen er færdig, kan du trevle kødet i gryden med to gafler, og sortere evt. brusk fra.
  • Server gryderetten med kartoffelmosen, cremefraiche. persille og evt. tyttebærmarmelade og en frisk salat til.

Velbekomme!

Shop now