Hvidløgs rejer med bagte søde kartofler, asparges og cremet urtedip
Glutenfri • Mælkefri • Rig på protein, fibre og sunde fedtstoffer
Ingredienser (2 portioner)
Protein
- 250-300 g store, frosne rejer
Grønt
- 1 bundt grønne asparges
- 1 avocado
- 1 stor håndfuld rucola
- ½ grapefrugt
Kulhydrater
- Ca. 400 g bagte søde kartofler (opskrift nedenfor)
Cremet urtedip
Blend:
- 1 stor håndfuld persille (frisk eller frossen)
- 1 fed hvidløg
- 4-5 spsk Ølivia ekstra jomfruolivenolie
- 2-3 spsk vand
- Celtic salt efter smag
Blend til en cremet konsistens.
Bagte søde kartofler (meal prep)
Jeg laver altid en hel bradepande, så jeg har til flere dages måltider.
Ingredienser
- 3-4 store søde kartofler
- Ølivia olivenolie
- Celtic salt
Sådan gør du
- Skær kartoflerne i grove tern.
- Vend dem med lidt olivenolie og Celtic salt.
- Bag dem ved 200°C varmluft i ca. 35-40 minutter, til de er gyldne og møre.
Opbevar dem på køl, så de er klar til ugens bowls.
Rejer og asparges
Kom de frosne rejer, de grønne asparges og et finthakket fed hvidløg på en pande med lidt Ølivia olivenolie.
Lad det hele tilberede ved middel varme, så rejerne langsomt tør op, mens aspargesene bliver møre. Når væsken er fordampet, skruer du op for varmen de sidste par minutter, så både rejer og asparges får en let gylden stegeskorpe og ekstra smag.
Smag til med Celtic salt.
Anretning
Fordel på tallerkenen:
- Rucola
- Grapefrugtfileter
- Bagte søde kartofler
- Rejer og asparges
- Avocado i skiver
Top de bagte søde kartofler med den cremede persilledip.
Derfor elsker jeg denne bowl ❤️
Denne tallerken er fyldt med næring og sammensat af råvarer, der giver både mæthed og masser af smag.
- Rejer bidrager med magert protein, som hjælper med at holde dig mæt og understøtter vedligeholdelse af muskelmasse.
- Avocado og ekstra jomfruolivenolie giver sunde, enkeltumættede fedtsyrer og polyfenoler.
- Persille og hvidløg bidrager med antioxidanter og masser af smag.
- Søde kartofler er en nærende kilde til langsomme kulhydrater, kostfibre og betacaroten. Selvom navnet antyder noget andet, tilhører de ikke natskyggefamilien, hvilket er en fordel for nogle, der vælger at begrænse natskyggegrøntsager.
- Rucola indeholder bitterstoffer, som stimulerer fordøjelsen og kan være med til at understøtte en velfungerende tarm.
- Grapefrugt tilfører både C-vitamin, fibre og bitre plantestoffer, som ligeledes kan stimulere fordøjelsen.
Jeg bruger Celtic salt, fordi det er et minimalt forarbejdet havsalt, som – ud over natrium – naturligt indeholder små mængder af andre mineraler og sporstoffer.
En skål, der giver masser af protein, fibre, sunde fedtstoffer, antioxidanter og farver – og som er nem at forberede til flere dage ad gangen.






